Yderligere oplysninger om sikkerhed
Enheden og ekstraudstyret kan indeholde små dele. Opbevar dem utilgængeligt
for små børn.
■ Driftsomgivelser
Overhold særlige, gældende lokale regler, og sluk altid enheden, hvor der er
forbud mod anvendelse af den, eller hvor brugen af den kan forårsage interferens
eller være farlig. Brug kun enheden i dens normale driftspositioner. Denne enhed
overholder reglerne vedrørende radiosignaler, såfremt den bruges i normal
position i nærheden af øret eller placeres mindst 1,5 cm fra kroppen. Hvis
produktet betjenes, mens det befinder sig i en bæretaske, bælteclips eller holder,
må denne ikke indeholde metalliske genstande, og produktet skal være placeret
væk fra kroppen i den afstand, der er nævnt ovenfor.
Denne enhed kræver en forbindelse i god kvalitet til netværket for at kunne
overføre datafiler eller beskeder. I nogle tilfælde kan overførslen af datafiler eller
beskeder være forsinket, indtil en sådan forbindelse er tilgængelig. Sørg for, at
ovenstående instruktioner om afstand overholdes, indtil overførslen er fuldført.
■ Hospitalsudstyr
Anvendelse af radiotransmissionsudstyr, inkl. trådløse telefoner, kan virke
forstyrrende på hospitalsudstyr, der ikke er tilstrækkeligt beskyttet. Kontakt en
læge eller producenten af det medicinske udstyr for at få at vide, om udstyret er
tilstrækkeligt beskyttet mod eksterne radiosignaler, eller hvis du har andre
spørgsmål. Sluk enheden på hospitaler og plejeinstitutioner, hvor det er påbudt
ved skiltning. På hospitaler og plejeinstitutioner anvendes der muligvis medicinsk
udstyr, som kan forstyrres af eksterne radiosignaler.
Pacemakere
Producenter af pacemakere anbefaler, at der opretholdes en afstand på mindst
15,3 cm mellem en trådløs telefon og en pacemaker, så man undgår potentiel
interferens i pacemakeren. Disse anbefalinger er overensstemmende med de
uafhængige undersøgelser, der er foretaget af Wireless Technology Research,
samt anbefalinger fra Wireless Technology Research. Personer med pacemaker
skal:
•
altid opbevare enheden mere end 15,3 cm fra pacemakeren, når enheden er
tændt
•
ikke bære enheden i en brystlomme
Y d e r l i g e r e o p l y s n i n g e r o m s i k k e r h e d
118
•
holde enheden ved øret i den side, der er modsat pacemakeren, for at mindske
risikoen for interferens.
Sluk straks enheden ved den mindste mistanke om, at den forstyrrer
pacemakeren.
Høreapparater
Visse digitale trådløse enheder kan forstyrre nogle typer høreapparater. Hvis der
opstår interferens, skal du kontakte din tjenesteudbyder.
■ Køretøjer
Radiosignaler kan i biler forårsage fejl ved elektroniske systemer, der ikke er
installeret korrekt eller ikke er tilstrækkeligt beskyttet, f.eks. elektroniske
brændstofindsprøjtningssystemer, elektroniske blokeringsfri bremsesystemer,
elektroniske fartpilotsystemer og elektroniske airbagsystemer. Hvis du ønsker
yderligere oplysninger, skal du kontakte producenten eller dennes repræsentant
af køretøjet eller af det udstyr, der er tilføjet.
Kun uddannede teknikere må udføre service på enheden eller installere den i et
køretøj. Forkert installation eller vedligeholdelse kan være farlig og kan medføre,
at eventuelle garantier på enheden bortfalder. Kontroller regelmæssigt, at alt
udstyr i form af trådløse enheder i bilen er monteret og fungerer korrekt. Opbevar
og transporter ikke letantændelige væsker, gasarter og eksplosive materialer i
samme rum som enheden, dens dele og ekstraudstyr. I biler, der er udstyret med
airbag, pustes airbaggen op med stor kraft. Anbring ingen genstande, herunder
fastmonteret og bærbart trådløst udstyr, i området lige over en airbag eller i det
område, hvor en airbag bliver pustet op. Hvis trådløst udstyr ikke installeres
korrekt i bilen, kan der opstå livsfare i situationer, hvor en airbag pustes op.
■ Fly
Det kan være forbudt at bruge enheden under flyvning. Sluk altid enheden, inden
du går ombord i et fly. Anvendelse af trådløse teleenheder i fly kan være farlig for
betjeningen af flyets instrumenter, give anledning til forstyrrelser på
mobiltelefonnettet og kan være ulovlig.
■ Områder med brand– og eksplosionsfare
Sluk enheden i områder med brand– og eksplosionsfare, og følg alle regler og
anvisninger. Områder med brand– og eksplosionsfare omfatter områder, hvor det
normalt tilrådes at slukke for køretøjets motor. En gnist i sådanne områder kan
medføre en livsfarlig brand eller eksplosion. Sluk for enheden, når der tankes
brændstof som f.eks. i nærheden af benzinpumper på servicestationer. Overhold
Y d e r l i g e r e o p l y s n i n g e r o m s i k k e r h e d
119
regler om brug af radioudstyr på brændstofdepoter, –lagre og –
distributionsområder, kemiske virksomheder, eller hvor der finder sprængninger
sted. Der er ofte opsat advarselsskilte i områder med eksplosions– og brandfare,
men det er ikke altid tilfældet. Disse områder omfatter f.eks. vogndækket på
færger, kemikalietransport og depotfaciliteter til kemikalier, gasdrevne (f.eks.
propan eller butan) køretøjer og områder, hvor luften indeholder kemikalier eller
forskellige partikler, herunder korn, støv og metalstøv.
■ Nødopkald
Vigtigt! Trådløse telefoner, herunder denne enhed, fungerer ved hjælp
af radiosignaler, trådløse netværk, det faste telefonnet og
brugerprogrammerede funktioner. Der kan derfor ikke garanteres
forbindelse under alle forhold. Stol aldrig alene på trådløse enheder til
vigtige kommunikationer såsom ulykkestilfælde.
Sådan foretager du et nødopkald:
1. Tænd enheden, hvis den ikke allerede er tændt. Kontroller, at der er
tilstrækkelig signalstyrke.
Nogle netværk forudsætter, at enheden er udstyret med et gyldigt SIM–kort,
som er indsat korrekt.
2. Tryk på tasten Afslut det nødvendige antal gange for at rydde displayet og
gøre enheden klar til opkald.
3. Indtast det officielle alarmnummer for den aktuelle placering. Alarmnumre
kan variere fra sted til sted.
4. Tryk på tasten Ring op.
Når visse funktioner er i brug, skal du eventuelt først deaktivere disse funktioner,
før du kan foretage et nødopkald. Hvis enheden er indstillet til profilen Offline
eller Fly, skal du ændre profilen for at aktivere telefonfunktionen, før du kan
foretage et nødopkald. Se i denne vejledning, eller kontakt din tjenesteudbyder,
hvis du ønsker yderligere oplysninger.
Når du foretager et nødopkald, skal du give de nødvendige oplysninger så præcist
som muligt. Den trådløse enhed kan være det eneste kommunikationsmiddel på
et ulykkessted. Afslut ikke opkaldet, før alarmcentralen afslutter samtalen.
Y d e r l i g e r e o p l y s n i n g e r o m s i k k e r h e d
120
■ Oplysninger om certificering (SAR)
DENNE ENHED OVERHOLDER DE INTERNATIONALE RETNINGSLINJER
VEDRØRENDE RADIOBØLGER.
Den mobile enhed er en radiosender og –modtager. Den er konstrueret og
produceret, så den overholder de grænser for radiofrekvensenergi, som anbefales
i de internationale retningslinjer (ICNIRP). Disse grænser er en del af et sæt
omfattende retningslinjer og angiver de tilladte radiofrekvensenerginiveauer for
den almene befolkning. Retningslinjerne er udviklet af uafhængige
videnskabelige organisationer gennem grundig og regelmæssig evaluering af
videnskabelige studier. Retningslinjerne har en stor sikkerhedsmargin, som har til
hensigt at sikre alle personers sikkerhed, uanset alder og helbredstilstand.
Eksponeringsstandarden for mobile enheder anvender en måleenhed, der kaldes
SAR (Specific Absorption Rate). Den SAR–grænse, der er angivet i de
internationale retningslinjer, er 2,0 W/kg*. Tests for SAR udføres med
standarddriftspositionerne, hvor enheden sender med den højeste certificerede
effekt på alle testede frekvensbånd. Selvom SAR fastsættes ved den højeste
certificerede effekt, kan enhedens faktiske SAR–niveau, når den er i brug, godt
være et stykke under maksimumværdien. Det skyldes, at enheden er konstrueret
til at fungere på flere effektniveauer, således at der kun anvendes den effekt, der
er nødvendig for at få forbindelse med netværket. Generelt er enhedens afgivne
effekt lavere, jo tættere man befinder sig på en antennemast.
Den højeste SAR–værdi for denne enhed ved test for brug ved øret er 0,70 W/kg.
Denne enhed overholder reglerne vedrørende radiosignaler, såfremt den bruges i
normal position i nærheden af øret eller placeres mindst 1,5 cm fra kroppen. Hvis
produktet betjenes, mens det befinder sig i en bæretaske, bælteclips eller holder,
må denne ikke indeholde metalliske genstande, og produktet skal være placeret
mindst 1,5 cm fra kroppen.
Denne enhed kræver en kvalitetsforbindelse til netværket for at kunne overføre
datafiler eller beskeder. I nogle tilfælde kan overførslen af datafiler eller beskeder
være forsinket, indtil en sådan forbindelse er tilgængelig. Sørg for, at
ovenstående instruktioner om afstand overholdes, indtil overførslen er fuldført.
* SAR–grænsen for befolkningens brug af mobile enheder er 2,0 watt pr. kilogram
(W/kg) i gennemsnit over ti gram kropsvæv. Retningslinjerne har en stor
sikkerhedsmargin, således at befolkningen beskyttes bedre, og der tages højde for
unøjagtigheder i målingerne. SAR–værdier kan variere afhængigt af nationale
rapporteringskrav og netværksbåndet. Du finder oplysninger om SAR i andre
områder under produktoplysningerne på www.nokia.com.