Sikkerhed
Følg nedenstående retningslinjer. Det kan være farligt og / eller ulovligt ikke at
overholde dem. Læs hele brugervejledningen for at få yderligere oplysninger.
TÆND TELEFONEN SIKKERT
Tænd aldrig telefonen, hvor der er forbud mod anvendelse af trådløse
telefoner, eller hvor brug af telefonen kan forårsage forstyrrelser eller
være farlig.
TRAFIKSIKKERHEDEN KOMMER ALTID FØRST
Følg alle gældende love. Hold altid hænderne fri til betjening af
køretøjet under kørsel. Det første hensyn under kørsel skal være
trafiksikkerheden.
FORSTYRRELSER
Ved alle trådløse telefoner kan der opstå interferens, der indvirker på
sende– og modtageforholdene.
SLUK MOBILTELEFONEN PÅ HOSPITALER
Respekter alle restriktioner. Sluk mobiltelefonen i nærheden af
medicinsk udstyr.
SLUK MOBILTELEFONEN I FLYVEMASKINER
Respekter alle restriktioner. Trådløst udstyr kan forårsage
forstyrrelser i fly.
SLUK MOBILTELEFONEN PÅ TANKSTATIONER
Anvend ikke mobiltelefonen på tankstationer. Anvend ikke
mobiltelefonen i nærheden af brændstof og kemikalier.
SLUK MOBILTELEFONEN VED SPRÆNGNINGSOMRÅDER
Respekter alle restriktioner. Anvend ikke mobiltelefonen ved
sprængningsområder.
BRUG MOBILTELEFONEN MED OMTANKE
Brug kun enheden i normal position som forklaret i produktets
dokumentation. Rør ikke unødigt ved antennen.
SERVICE SKAL UDFØRES AF FAGFOLK
Dette produkt skal installeres og repareres af fagfolk.
EKSTRAUDSTYR OG BATTERIER
Brug kun ekstraudstyr og batterier, som er godkendt. Tilslut ikke
produkter, der ikke er kompatible.
S i k k e r h e d
7
VANDTÆTHED
Telefonen er ikke vandtæt. Sørg derfor for, at telefonen holdes tør.
SIKKERHEDSKOPIER
Husk at tage sikkerhedskopier, eller før en skriftlig protokol over alle
vigtige oplysninger, der er gemt på telefonen.
TILSLUTNING AF ANDET UDSTYR
Læs sikkerhedsforskrifterne i vejledningen til det udstyr, der skal
tilsluttes til. Tilslut ikke produkter, der ikke er kompatible.
NØDOPKALD
Tænd telefonen, og kontroller, at den har forbindelse til netværket.
Tryk på tasten Afslut det nødvendige antal gange for at rydde
displayet og returnere til startskærmen. Tast alarmnummeret, og tryk
derefter på tasten Ring op. Fortæl, hvor du ringer fra. Afslut ikke
opkaldet, før alarmcentralen afslutter samtalen.
■ Om enheden
Den mobile enhed, der beskrives i denne brugervejledning, er godkendt til brug i
EGSM 900–, GSM 1800– og GSM 1900–netværk. Kontakt tjenesteudbyderen,
hvis du ønsker yderligere oplysninger om netværk.
Når du bruger funktionerne i denne enhed, skal du følge alle regler og respektere
andres privatliv og rettigheder.
Advarsel! Enheden skal være tændt, for at alle funktioner bortset fra
vækkeuret kan bruges. Tænd ikke for enheden, når anvendelse af
trådløse enheder kan forårsage interferens eller være farlig.
■ Netværkstjenester
Du skal være tilmeldt hos en udbyder af trådløse tjenester for at kunne bruge
telefonen. Mange af funktionerne i denne enhed afhænger af, at funktioner på
det trådløse netværk fungerer. Disse netværkstjenester er måske ikke
tilgængelige på alle netværk, eller du skal måske have særlige aftaler med din
udbyder, før du kan bruge netværkstjenester. Du skal måske have yderligere
oplysninger af tjenesteudbyderen om brugen af dem, og hvad de koster. På nogle
netværk kan der være begrænsninger, der har indflydelse på, hvordan du kan
bruge netværkstjenester. Der kan f.eks. være nogle netværk, som ikke
understøtter alle sprogspecifikke tegn og tjenester.
S i k k e r h e d
8
Din tjenesteudbyder kan have anmodet om, at bestemte funktioner på enheden
tages ud af funktion eller ikke aktiveres. Hvis dette er tilfældet, vises de ikke i
enhedens menu. Enheden kan også være specielt konfigureret til
tjenesteudbyderen. Denne konfiguration kan indeholde ændringer i menuers
navne, rækkefølgen i menuen og ikonerne. Kontakt din tjenesteudbyder for at få
yderligere oplysninger.
Denne enhed understøtter WAP 2.0–protokoller (HTTP og SSL), der kører på TCP/
IP–protokoller. Nogle funktioner i denne telefon, f.eks. MMS
(Multimedia Messaging Service), browseren, e–mail–programmet,
onlinebeskeder, kontakter med tilgængelighedsstatus, fjernsynkronisering og
hentning af indhold ved hjælp af en browser eller via MMS, kræver
netværksunderstøttelse af disse teknologier.
■ Delt hukommelse
Følgende funktioner i denne enhed kan dele hukommelse: Kontakter, SMS– og
onlinebeskeder, e-mail, stemmekoder, kalenderen, opgavenoter, Java
TM
–spil
og -programmer samt noteprogrammet. Brug af en eller flere af disse funktioner
kan reducere den ledige hukommelse for de resterende funktioner, der deler
hukommelse. Lagring af mange Java–programmer osv. kan f.eks. bruge al den
ledige hukommelse. Enheden kan vise en besked om, at hukommelsen er fuld, når
du forsøger at bruge en funktion med delt hukommelse. I så fald skal du slette
nogle af oplysningerne eller posterne, der er gemt i den delte hukommelse for
funktionen, før du fortsætter. Nogle af funktionerne, f.eks. Java–programmer,
kan have tildelt en bestemt mængde hukommelse ud over den hukommelse, der
er delt med andre funktioner.
Bemærk, at gallerifiler deler en anden hukommelse. Du kan finde yderligere
oplysninger under Galleri på side 74.
■ Ekstraudstyr
Her følger nogle få praktiske regler om tilbehør og ekstraudstyr:
•
Opbevar alt tilbehør og ekstraudstyr utilgængeligt for små børn.
•
Når du fjerner netledningen fra tilbehør eller ekstraudstyr, skal du trække i
stikket, ikke i ledningen.
•
Kontroller jævnligt, at ekstraudstyr, der er installeret i et køretøj, er monteret
og fungerer korrekt.
•
Installation af komplekst ekstraudstyr til biler skal altid foretages af
professionelle teknikere.
G e n e r e l l e o p l y s n i n g e r
9